Konservative
   

Hold dig til fakta, Mette K. (12/11-13)

Af Henrik Nielsen, Borgmesterkandidat

Mette K. (V) påstår i FAA i søndags, at hvis det ikke var for V, så havde Konservative og S lukket skolerne i Lundby, Ollerup, Gudbjerg, Hesselager, Kirkeby og Oure.

 

Det har absolut intet med virkeligheden at gøre.

 

Fakta er, at hele skolestrukturdebatten startede med, at Lars Erik Hornemann meldte ud: ”Der skal ikke lukkes skoler i gammel Gudme kommune”.

 

Fakta er, at Konservative med forligsparterne lukkede én skole uden for Svendborg by (Sankt Michaels Skole i Oure) for at sikre et fornuftigt elevgrundlag i den nye Stokkebækskolens distrikt.

 

Fakta er, at Konservative tog ansvar for at skabe en skolestruktur, der er bæredygtig – fagligt og økonomisk.

 

Fakta er, at Konservative ikke ser noget behov for at lukke skoler.

 

Den nuværende skolestruktur skal have ro, så skolerne kan udfolde den nye folkeskolereform, så den enkelte elev kan blive ”den bedste udgave af sig selv”.

Det skal ske i et tæt samarbejde med foreninger, musikskole, ungdomsskole og virksomheder.

 

Konservative ser et fantastisk potentiale i reformen, hvor vi vil sætte skolerne fri til at finde de optimale løsninger på den enkelte skole. Det kan give et kæmpe løft til skoler og foreninger i lokalområderne.

S, V, R og T vil derimod sætte en ufleksibel ramme i form af et idrætsskolekoncept, hvor skolerne mister kr. 1.000 pr. elev, hvis de fravælger konceptet.

 

Fakta er, at Mette K. ikke holder sig til fakta.

 

 

 

Af Henrik Nielsen, Borgmesterkandidat og byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti, Bratenvej 52B, Tåsinge.

Det Konservative Folkeparti i Svendborg Kommune
Formand Michael Bisbo - Tlf. 20 44 80 85 - michaelbisbo@gmail.com
Konservative