Konservative
   

Det er erhvervslivet, vi skal leve af (24/10-13)

Af Hans Ole Olsen

Svendborg har i en årrække været bundskraber på indekset over erhvervsvenlige kommuner i Danmark.

 

Den siddende borgmester har bebudet ændringer for at forbedre det ramponerede image – og der har angiveligt både være holdt kurser, hyret konsulenter og lavet organisationsændringer.

 

Men har det hjulpet?

 

Svært at svare på. Det har jo med holdning at gøre.

Holdning hos de medarbejdere, der skal betjene erhvervslivets.

Holdningen til, at erhvervslivet er en “kunde”, man skal gøre sig umage for at betjene, helst levere mere til – og hurtigere end forventet.

 

Det er dén holdning, man skal have.

 

Hvis den ikke er tilstede, så kan man lave nok så mange organisationsændringer og hyre konsulenter.

Det er i hvert fald en kendsgerning, at eksempelvis den lønrefusion kommunen skal betale til de erhvervsvirksomheder, der har ansat medarbejdere med tilskud, først kommer, når kommunen har lyst til at betale. Op til 6 uger må virksomhederne vente, og forespørgsler og rykkere til den ansvarlige afdeling bliver ikke nødvendigvis besvaret.

 

Er det den måde vi skal behandle virksomhederne på?

 

Henrik Nielsen har som formand for erhvervsudvalget kæmpet for at bedre vilkårene for erhvervslivet, men en mand gør det ikke alene.

 

En stemme på en konservativ kandidat til kommunalvalget, er en stemme på en øget fokus på erhvervslivets store betydning for de arbejdspladser, der skaber arbejde, skatteindtægter og dermed velfærd og service i Svendborg Kommune.

 

 

 

 

Hans Ole Olsen, Byrådskandidat for Konservative i Svendborg Kommune.

Det Konservative Folkeparti i Svendborg Kommune
Formand Michael Bisbo - Tlf. 20 44 80 85 - michaelbisbo@gmail.com
Konservative