Konservative
   

Ny borgmester? - En undertippet hest (25/10-13)

Af John Bünger

En undertippet hest.

 

Udtrykket kendes fra hestevæddeløb.

 

Det dækker over, at det er en anden end favoritten, der løber med sejren.

 

Overført til kommunalvalget har presse og en del borgere haft tendens til at mene, at der kun er to favoritter til “væddeløbet”: Lars Erik Hornemann og Curt Sørensen.

 

Jeg møder dog flere og flere - både borgerlige og socialdemokrater - som har frustrationer over de to borgmesterkandidater hos Venstre og Socialdemokraterne.

 

Der er nævnt ”pest eller kolera”.

 

Venstre har skuffet fælt, og bl.a. svigtet erhvervslivet i sin hverken-fugl-eller-fisk holdning til byens havn.

 

Nogle Socialdemokrater mener, at den siddende borgmester har svigtet arbejdspladserne på havnen – og på andre områder bedrevet alt andet en socialdemokratisk politik.

 

Men tænk engang: Der kan være andre end de to nævnte heste, der kan løbe med sejren.

 

Jeg er sikker på, at øjnene vil åbne sig for vores borgmesterkandidat: Henrik Nielsen.

En ”arbejdshest”, der både passer sit job, sin sport, sin familie og sit byrådsarbejde.

 

Henrik gør en indsats for erhvervslivet, og dermed de mange nødvendige arbejdspladser.

Han er grundig og saglig, og kæmper for at være samlende på tværs af blokkene i byrådet.

 

Vil du have et opgør med 15-14-afstemningerne i Svendborg Byråd?

 

Netop disse argumenter fik mig til sidste år at melde mig som byrådskandidat, så vi kan få skabt ikke bare et byråd, men en kommunalbestyrelse som kan styre Svendborg hen i mod et Svendborg for Svendborg Kommune.

 

Som officer i hæren er det min opgave at løse de opgaver der opstår til alles bedste.

 

Svendborg har brug for en borgmester, der kan sikre de rigtige løsninger med bred politisk opbakning.

 

 

Det kan Henrik Nielsen og Konservative med din opbakning d. 19. november.

 

Jeg vil Svendborg.nu - vil du ?

 

 

 

John Bünger Nr. 2 på listen for De Konservative i Svendborg Kommune, Eghavevej 15, Troense, 5700 Svendborg

Det Konservative Folkeparti i Svendborg Kommune
Formand Michael Bisbo - Tlf. 20 44 80 85 - michaelbisbo@gmail.com
Konservative