Konservative
   

Budgetseminar uden analyse (25/8-13)

John Bünger

I Svendborg Kommune er der budget-seminar d. 27. august.

 

Jeg deltog i budgetseminaret i foråret, og lur mig om ikke der igen mangler politisk ledelse med visioner.

 

De sidste 8 år har Svendborg Kommune lidt under politiske ledelser, som ikke kan analysere, skabe overblik over muligheder og lave langsigtede planer som kan udvikle Svendborg.

 

Hvad ville jeg gøre anderledes, hvis jeg var borgmester?

 

Meget enkelt. Analysere indtægterne - ca. 3.500.000.000 - få et overblik hvor de kommer fra, og hvilken udvikling de enkelte grupper har. Herefter få forvaltningen til at finde løsninger, som kan stimulere de enkelte indtægtsområder.

Dette vil gøre, at vi bruger penge, der hvor de stimulere indtægten.

 

Det lyder enkelt.

 

Hallo, det er enkelt.

 

Ledelse er enkelt hvis det er helhedens/fællesskabets interesser, som skal plejes.

 

Krøllen på en sådan analyse er, at det kræver dialog med borgerne bagefter, idet det sandsynligvis vil skabe nogle prioriterings-ændringer.

Men det er jo lige dét, politisk ledelse drejer som om.

At turde prioritere – og at turde dialog om prioriteringerne.

 

Lad os få skabt en fremtid for Svendborg, som gavner alle.

 

Jeg tør stille krav til direktionen og administration i kommunen – krav om et gennemanalyseret beslutningsgrundlag. Det har vi brug for.

 

 

 

John Bünger, Eghavevej 15, 5700 Svendborg, Byrådskandidat for De Konservative i Svendborg Kommune

Det Konservative Folkeparti i Svendborg Kommune
Formand Michael Bisbo - Tlf. 20 44 80 85 - michaelbisbo@gmail.com
Konservative