Konservative
   

Endelig en af de gode historier (24/6-13)

Andreas Pless

Vi hører altid Svendborg, som en by, hvor tingene ikke lykkes.

 

Man hører tit meninger om inkompetence og ineffektivitet hos kommunen og kommunens politikere.

 

I Svendborg har man svært ved at blive enige, og nogle partier vil hellere slås på tværs af partiskel, fremfor at sikre fremadrettede løsninger og indgå de rette kompromisser – til gavn for de borgere, de er valgt for.

 

Men endelig kom den gode historie! FAA bringer den 15. juni artiklen om at SH Group bliver i byen. SH Group manglede udvidelsesmuligheder og Svendborg Kommune kunne miste over 215 arbejdspladser og en omsætning på 223 mio. kr. hvis SH Group flyttede. Tæt kontakt mellem rådgiver og kommune sikrede i stedet, at SH Groups udvidelsesplaner hurtigt gik igennem det kommunale system, og SH Group har derfor valgt at blive i Svendborg Kommune.

 

En dejlig historie, som både Svendborg og den effektive sagsbehandling kan være glad for. Jeg håber på flere historier som denne fremover, i en mere erhvervsvenlig Svendborg Kommune. Det kommer til gavn og glæde for både det nuværende og kommende erhvervsliv – og dermed også Svendborgs borgere.

 

Som byrådskandidat for Konservative vil jeg sætte fokus på at bevare erhverv og aktiviteter i Svendborg Kommune. Det er vigtigt, at vi sikrer jobmuligheder til den kommende generation af unge, som jeg tilhører.

 

Vi unge skal have de bedste muligheder for at blive i kommunen og have gode erhvervsjob i nærområdet.

Derfor er det også vigtigt at Svendborg Kommune fremadrettet sikrer de bedste rammebetingelser for erhvervslivet. Det sikrer vækst og udvikling, så historier som den om SH Group ikke bliver en enlig svale.

 

Svendborg Kommune skal være vækstkommune.

Det bliver vi, hvis vi sikrer et stærkt erhvervsliv.

Gode, attraktive jobmuligheder for alle er vejen frem. Det starter med en erhvervspolitik, som altid er fremsynet og i tråd med virksomhedernes behov. Det vil vi Konservative sikre.

 

 

 

Andreas Pless, 19 år,

studerende og Byrådskandidat for Konservative i Svendborg Kommune.

Det Konservative Folkeparti i Svendborg Kommune
Formand Michael Bisbo - Tlf. 20 44 80 85 - michaelbisbo@gmail.com
Konservative